Blokhus Sandskulptur Festival

Velkommen til 11. sæson af Blokhus Sandskulptur Festival

I 2023 sender vi gæsterne forbi eventyrlige fortællinger af H. C. Andersen, hvor følgende 10 eventyr laves i sand:

1. Ole Lukøje - Ole-Luk-Oie, the Dream-God

2. Klods-Hans - Clumsy Hans

3. Nattergalen - The Nightingale

4. Den flyvende kuffert – The Flying Trunk

5. De vilde svaner – The Wild Swans

6. Tommelise - Little Tiny or Thumbelina

7. Den grimme ælling - The Ugly Duckling

8. Den standhaftige tinsoldat - The Steadfast Tin Soldier

9. Den lille pige med svovlstikkerne - The Little Match Girl

10. Fyrtøjet – The Tinder Box

LÆS MERE OM ÅRETS SANDSKULPTURER HER

Skulpturparken åbner for gæster, der vil følge processen i arbejdet med H. C. Andersens Eventyr, den 25. april 2023.  

 

Temaer for Blokhus Sandskulptur Festival igennem årene:

2023: H. C. Andersens Eventyr

2022: Fra Istid til Nutid
2021: Noas Ark
2020: Eventyrlige Filmfigurer
2019: Vilde Vikinger
2018: Alletiders Helte
2017: Magiske Eventyr
2016: Verdens Vildeste Dyr
2015: H.C. Andersens Eventyr
2014: Konger, Kejsere og Herskere gennem Tiderne
2013: Nordisk Mytologi

Blokhus Fiberbeton Festival

Skulpturparken Blokhus præsenterer en enestående udstilling af imponerende Fiberbeton skulpturer, udført af internationale og førende kunstnere. Temaet for 2023 er Danmarks Dyr. Oplev imponerende og helt nye Fiberbeton skulpturer. 

Fiber beton skulpturerne (også kaldet fiberkunst) er placeret flere steder i Skulpturparken. Hold godt øje med disse, som både kan ligne træskulpturer, bronzeskulpturer og jernskulpturer. De er opbygget med basis i enten en stor flamingo klump eller opbygget af stålskelet. Herefter er der påsat f.eks. hønsetråd eller andre slags net. Derefter er de smurt ind i flere lag hurtigt tørrende specialbeton, hvorefter kunstværket med skulptørernes bearbejdning hurtigt begynder at tage form. Når kunstværkerne er færdige i sin form, bliver de overfladebehandlet med flere slags farvepigmenter blandet med almindelig vand, for at skabe den rette patina efter kunstnernes helt eget valg. Disse kunstværker tager 10-12 dage at få lavet og vejer op til 2 tons stykket, selvom de faktisk er hule indvendigt.

LÆS MERE OM ÅRETS FIBERBETON SKULPTURER HER


Processen bag sandskulpturerne


Sandskulpturerne udformes på bare 10 dage


Udformes frem til den 29. april. 


Sandskulpturernes detaljer laves helt til sidst.


Sandskulpturerne er meterhøje og flotte.


En sandet historie

Sandet kommer fra Ølstrup Grusgrav ved Ringkøbing. Her har sandet den helt rette gyldne farve og kantede kornstørrelse, hvor der samtidig er sørget for at sandet har det rette forhold mellem 90% sand og 10% ler. Sandet er blevet fyldt i meget store trækasser, herefter tilføjes vand samtidig med at det bliver kraftigt stampet med store pladevibratorer så sandet derved komprimeres ca. 40 %. 


​​​​​

Opbygning af sandet i kasser og blokke er på knap 2 ugers tid udført af team bestående af 10 erfarne sandfolk

Det rette udstyr er uundværligt, når man arbejder med de store og imponerende sandskulpturer. 

Kasserne bygges ovenpå hinanden én efter én. Det er næsten ligesom byggeklodser. 

Kunstnerne starter med at lave skitser, som de efterfølgende udformer skulpturerne efter. 

Fra top og ned 

Herefter kan skulptørerne straks gå i gang med at forme de individuelle skulpturer. De begynder helt oppe ved toppen af sandblokkene og arbejder sig gradvist nedad. Når skulpturerne er færdig udført, oversprøjtes de til sidst med lidt vand iblandet en smule speciel trælim i forholdet 10-1, for at holde sammen på det hele i specielt de første par uger, som er den mest kritiske periode.

Det tager sandkunstnere ca. 10 dage at lave skulpturerne. Ca. 100 arbejdstimer og 25 tons sand til en skulptur på 4 meter. Sandet der er brugt til skulpturerne kan ikke genbruges, og ved næste års sandskulptur festival hentes der nyt sand hjem og alt skal opbygges på ny ud fra et nyt tema.

Skulpturerne kan godt holde til kombinationer af sol, lettere regn og lettere blæst, - men frostvejr, haglbyger og længerevarende hård regn eller stormvejr medfører uoprettelige skader. Når frosten kommer, så krakelerer det hele og bliver så hurtigt til en almindelig stor sandbunke.

Omkostningerne for at få lavet 10 store sandskulpturer er på knap 800.000 kr., dette dækker udgifterne til køb af sand, transport til Blokhus, opbygning af sandet og betaling til arbejdsmænd samt betaling af rejse- og opholdsudgifter og honorarer til de udførende sandkunstnere.

Magisk Jul 2023

Magisk Jul 2023

Åbner 4. november


Se mere
Årskort

Årskort

Mindeværdige oplevelser i et år fra købsdato


Køb online her
Julebuffet med julelækkerier

Julebuffet med julelækkerier

Serveres i Orangeriet


Book her
Blokhus Sandskulptur Festival

Blokhus Sandskulptur Festival

Tema: H. C. Andersens Eventyr


Oplev 20.000m2
Café og restaurant

Café og restaurant

Oplev kunst, musik & fester


Læs mere om Fester & Selskaber